Hvorfor skal børn, der i forvejen har det svært, skifte skole to eller tre gange, før de når 9. klasse?
I dag går børn med læse- og sprogudfordringer i gruppeordning på Hareskov Skole fra 0.–5. klasse og
fortsætter derefter på Lyngholmskolen fra 6.–9. klasse. For nogle betyder det mindst to skoleskift, for
andre tre.
Vi ved, at skoleskift koster. Det går ud over læring, trivsel og venskaber og for børn med særlige behov
kan det være ekstra hårdt. Det er svært at blive en del af et fællesskab, når man fra starten ved, at man
snart skal videre.
Tidligere har man haft fokus på, at alle skoler i kommunen skulle bidrage ved at have en gruppeordning.
Det har været velment og har skabt gode lokale indsatser blandt andet på Hareskov Skole, som har gjort
et stort og engageret arbejde med denne børnegruppe. Men set fra et børneperspektiv er det ikke
nødvendigvis den mest hensigtsmæssige løsning. For børn med særlige behov bør ro, stabilitet og færre
skoleskift veje tungere end fordelingen mellem skolerne.
Derfor bør det kommende Børne- og Skoleudvalg tage et grundigt kig på, hvordan vi har indrettet vores
gruppeordninger. Et konkret initiativ kunne være at inddrage Hareskov og Lyngholmskolen i en dialog om
mulighederne for at samle hele gruppeordningen for børn med sprog- og læsevanskeligheder på
Lyngholmskolen. Det vil skabe kontinuitet og gøre en mærkbar forskel for både børn og familier.
Samtidig bør vi have flere almene klasser med specialpædagogiske principper – klasser, hvor der er
plads til forskellighed, tydelig struktur og ekstra støtte inden for den almindelige skoledag.
De kunne med fordel etableres på Stavnsholtskolen og Lyngholmskolen, som begge har et elevgrundlag, der i særlig
grad vil kunne drage nytte af den tilgang. Det vil gavne både elever med særlige behov og hele klassens
fællesskab.
Lad os vise, at vi tager
