Cand.Tech.Soc. Tidligere kontorchef I Beskæftigelsesministeriet. Formand for Vestforbrændingen. Formand for Frederiksborg Brand og Redning. Bi-avler mm.
Jeg overtog borgmesterstolen i 2010. Fem år efter sammenlægningen af Farum og Værløse kommuner. Og med det øverste ansvar for at håndtere gælden på 3 mia. kroner, som Furesø Kommune blev født med.
Sammen med det øvrige byråd og en række lokale borgere som baggrundsgruppe fik jeg og den daværende viceborgmester genforhandlet Furesøaftalen med en omlægning af den store gæld til et lavtforrentet statslån, et højere statstilskud og betingelser for overdragelsen af Flyvestation Værløse til kommunen. Dermed var grunden lagt til den rivende udvikling, kommunen har været i lige siden.
Mine mærkesager
Furesøs hårde økonomiske virkelighed kræver, at vi går på to meget sikre ben i byrådet. Det ene ben har fokus på en hård økonomisk styring, med løbende tilpasninger og besparelser. Her krone skal forvaltes med omhu. Det andet ben skal sikre borgerne velfærdsydelser på højt niveau og en generel udvikling af kommunen, der gør os stadigt mere attraktive for dem, der allerede bor her, og nye familier og virksomheder.
Det respektfulde brede samarbejde
De to ben bliver kun sikre, hvis byrådet samarbejder i stedet for at modarbejde, overbyde og spænde ben for hinanden. Derfor har jeg insisteret på et lyttende, respektfuldt og meget bredt samarbejde, som er forudsætningen for den succes, som Furesø Kommune har haft i de senere år.
Lav skal, høj service
Trods gælden og på grund af den faste styring ligger kommuneskatten nu pænt i den lave ende af midterfeltet.
Og vi har et højt serviceniveau.
Det ambitionsniveau vil Socialdemokratiet fastholde og udvikle.
Velfærd i Furesø
Furesø’s børn hører til dem, der trives allerbedst i landet, og vi hjælper de børn og unge, der har det svært. Vi har ganske enkelt nogle virkelig dygtige medarbejdere i vores daginstitutioner, skoler, ældrepleje og socialforvaltning, som formår at udnytte de rammer, der er, maximalt. Ikke uden fejl. Men altid med hjerte. Og en høj faglighed. Sådan skal det blive ved med at være, og det kræver ressourcer.
Vi tager os godt af hinanden i Furesø kommune. Også når livet er rigtigt svært. Fx på Skolelandbruget, hvor de større elever kan få en skolepause (men ikke en læringspause). Fx i en af vores lokale virksomheder, hvoraf mange nu tilbyder junior mesterlære og udvidet skolepraktik. Den slags tiltag betyder virkelig en forskel for den enkelte, for familierne og derfor for os alle sammen. Det skal vi have mere af.
Vi bliver mange flere ældre i fremtiden, og vi forbereder os klogt på det. Vi har udvidet Lillevang med 55 nye plejeboliger, og bygger et friplejehjem, visiterede ældreboliger og boliger for livet på Ny Vestergårdsvej. Ved seneste budgetforlig blev der tilført ældreområdet 13 mio. kroner ekstra og indført en nye demografimodel, så pengene følger med, når antallet af ælde vokser. Vores ældre medborgere har krav på en værdig pleje.
Velfærd er også gode lokale muligheder for kultur og idræt og fritidsliv. Furesø skal aldrig blive en spørgelsesby, hvor vi kun sover og spiser og ser på skærme. Derfor har vi tre biblioteker, to kulturhuse og landets højeste tilskud til idræts- og foreningslivet. Vi prioriterer kultur og foreningsliv meget højt i Socialdemokratiet.
Klima og byudvikling
Tilbage i I 1990’erne var jeg med til at starte det Grønne Råd i Farum og en delebilsordningen, som eksisterer i bedste velgående den dag i dag. Jeg bor i bofællesskab. Og jeg har altid haft et rød-grønt blik på politik. Derfor har det været afgørende for mig at bringe Furesø helt i front på klimaområdet.
Vores klimaplan påbyder os at være klimaneutrale allerede i 2030 – om fem år. Og at optage mere CO2 end vi udlader, i 2035. Det kan vi godt nå. For vi er allerede på vej. Vi har vores eget kommunal solcelleselskab, så vi kan producere strøm selv. Borgerne kan koble sig på, hvis de vil. Og borgerne skal med i CO2-indsatsen. Vi har Grønne Nabofællesskaber og Klimafamilier, omfattende naturpleje – fx helårsgræssende køer og høslet, udlægning af kommunale markarealer til natur, gratis træer til de borgere, der vil plante hos sig selv, planer mod overløb til vores søer og bedre håndtering af regnvand. Eksemplerne på tiltag, vi allerede har sat i gang, er mange. Farum Varmeværk er nu en del af Vestforbrændingen, så farumborgerne har de samme varmepriser som i resten af kommunen.
Den byudvikling, Socialdemokratiet har stået i spidsen for, fx hele flyvestationen, der nu er et mekka for børne- og familieliv midt i naturen men tæt på institution, skole, spændende virksomheder og cafeer, byder også på mange bæredygtige greb. Nogle af dem er kommunale, andre er private – som fx den termiske opvarmning i bofællesskabet Mageløse. Men vi kan blive endnu bedre. Arkitekterne vil det, byggeriets mange fag vil det. Det nye bygningsdirektiv kræver det. Det er et drømmeudgangspunkt for en socialdemokrat.
Bæredygtig byudvikling har også en menneskelig vinkel. I Socialdemokratiet ønsker vi en mere blød by med mennesker og fællesskab i højsædet. Ikke kun i vores velfærdstilbud men også i den arkitektur, som borgerne færdes i.
Jeg har hørt, at man kan blive træt af kommunalpolitik. Men jeg har endnu ikke forstået hvorfor. Jeg stiller mig til rådighed for endnu en periode i spidsen for Furesø Kommune.
