Bestyrelsen

Vedtægter

Bliv medlem

Byrådsmedlem, Næstformand for beskæftigelse- og erhvervsudvalget, Medlem af plan- og byudviklingsudvalget, Medlem af Integrationsrådet

Niels Bjerre Degn

Lærer på Lyngholmskolen i Farum og tillidsrepræsentant. Byrådsmedlem. Næstformand for beskæftigelse- og erhvervsudvalget. Medlem af plan- og byudviklingsudvalget. Medlem af Integrationsrådet. Formand for Hegnssynet. Medlem af Furesø Museers bestyrelse. Bestyrelsesmedlem af Boligselskabet Farumsødal.

Vi skal passe godt på vores samfund. De unge er byggestenene for fremtidens samfund. Desværre ser vi en masse unge, der ikke trives, og folkeskolen er et godt sted at starte med at skabe de bedste rammer for børn og unge. Vi skal sørge for at flere unge kommer i uddannelse eller på arbejdsmarkedet, så de får en god start på arbejdslivet og bliver en del af et fællesskab. Derudover skal vi sikre, at vi passer godt på naturen og klimaet, så de unge har en fremtid at vokse op i.

Mine mærkesager

  1. Folkeskolen
  2. Unge i uddannelse
  3. Natur og klima

I mit arbejde som lærer gennem 30 år har jeg kunne se, hvor meget tryghed og gode rammer betyder for elevernes læring og valg af videre uddannelse. Derfor er det vigtigt, at vi giver de bedste rammer for skolerne. For børn og unge, der trives, lærer bedre, og trivsel er vigtig for børn og unges personlige, sociale og faglige udvikling. Der er bedre mulighed for at støtte op om den enkelte elev, hvis der er to fagprofessionelle til stede i undervisningen. To fagprofessionelle giver mulighed for at styrke gode relationer til klassekammeraterne og til de voksne på skolen, fordi der er tid nok. Det øger trivslen. Derfor vil jeg arbejde for, at folkeskolen får de nødvendige ressourcer til at øge trivsel og læring.

I Danmark står 43.000 unge uden uddannelse eller arbejde. Det er hverken godt for de unge selv eller for samfundet. Ifølge VIVE har de unge, der hverken er i job eller har en uddannelse, en øget risiko for langtidsledighed, social udstødelse og kriminel adfærd.

Derfor vil jeg kæmpe for at få igangsat indsatser, der kan få flere unge i Furesø kommune i uddannelse eller job.

Biodiversitet er bl.a. truet af klimaforandringer, og en nedgang i biodiversitet kan have en negativ betydning for bestøvning af vores afgrøder. Derfor skal vi arbejde for mere vild natur, fordi det giver plads til flere forskellige arter.

Læs mere om mig og mine mærkesager:

Facebook: Niels Bjerre Degn

Derfor er jeg socialdemokrat

Kærlighed og solidaritet var grundprincipperne i min barndom, fordi jeg er opvokset i en arbejderfamilie i Hvidovre. Det er også blevet centrale principper i mit voksenliv, og fordi fællesskab, kærlighed og solidaritet er vigtige socialdemokratiske værdier, blev jeg socialdemokrat. Vi skaber det bedste lokalsamfund og samfund generelt, hvis det bygges op omkring disse principper.

Mine mange år i politik har lært mig ting tager tid, og man må gå på kompromis for helheden, men også at det nytter noget at være med i politik, og vi i byrådet kan skabe resultater, hvis vi arbejder sammen.

Vær med i fællesskabet

Som medlem af Socialdemokratiet har du direkte adgang til alle vores bestyrelsesmøder i vælgerforeningen. Det er godt sted at få direkte indflydelse. Og et godt sted at starte, hvis du vil ind i politik.

Det koster 568 kr. om året.