Venstre i Furesø skriver i et indlæg, at flere almene boliger vil gøre Furesø fattigere. Det er et forsimplet verdensbillede, der efterlader langt flere spørgsmål end svar, og som i mine øjne vidner om en manglende forståelse for det fællesskab og den sociale sammenhængskraft, vores kommune bør være bygget på.
Skal vi følge Venstres logik, burde vi måske helt udelukke de 33 % af befolkningen med lavest indkomst for at gøre kommunen “rigere”. Men hvad så med 50 %? Eller 66 %? Det bliver hurtigt absurd, og det peger på det grundlæggende problem: Det handler ikke kun om skattekroner. Det handler om, hvilken by vi vil være.
Jeg stiller selv op for Socialdemokratiet, og jeg er samtidig formand for et af byens største boligselskaber. Jeg ved, hvad det betyder at have en bolig, som man kan betale, også hvis livet tager en drejning. Almene boliger er non-profit, og de er med til at sikre, at mennesker uanset indkomst kan blive boende i lokalområdet, hvis de f.eks. bliver skilt, mister arbejdet eller har brug for en ny start. Det handler om sammenhæng, stabilitet og menneskelighed.
Vi foreslår, at 25 % af nye boliger skal være almene. Ikke som store, isolerede bebyggelser, men som en integreret del af nye boligområder, side om side med ejer- og andelsboliger. For eksempel: Hvis der bygges 100 boliger, så skal 25 af dem være almene. Det er ikke ideologi, det er sund byplanlægning. Og det er den bedste måde at sikre, at Furesø også i fremtiden er en by, hvor pædagoger, SOSU’er og unge familier har råd til at bo.
En gennemsnitsbolig i Værløse koster i dag tæt på 5 mio. kr. Det er ikke realistisk for en pædagogmedhjælper, en nyuddannet skolelærer eller en enlig forælder. Hvis vi kun bygger boliger til den øvre middelklasse og opefter, ender vi med et samfund, hvor vi kun møder hinanden på arbejdspladsen – men aldrig i skolegården, på fodboldbanen eller i nabofællesskabet.
I Danmark har vi en særlig styrke: Vi ses, mødes og agerer på tværs af sociale skel. Det er en styrke, vi skal dyrke – ikke afvikle. Derfor ønsker jeg en by med balance. En by, hvor man kan bo, uanset hvor man står i livet. En by, hvor fællesskabet og mangfoldigheden også er afspejlet i boligpolitikken.
Ja, vi skal udvikle Furesø – men det skal være med omtanke og med mennesket i centrum. Derfor står jeg fast på, at hver fjerde nye bolig bør være almen. Ikke for at gøre Furesø fattigere, men for at gøre den stærkere – menneskeligt, socialt og demokratisk.
