Af Hans Christian Strange-Lebech og Niels Teinhart
Furesø Kommune er unik. Landskabet præges af gamle skove, dybe søer, grønne bakker og historiske landsbyer. Kommunen er et attraktivt sted at bo. Der er god grund til, at flere søger mod Furesø. Så hvor meget skal vi forandre?
Efter vores mening skal byudviklingen give mening for de nuværende indbyggere. Målsætningen med vores virke er at styrke sammenhængskraften i Furesø. Vi ser en stor værdi i at bevare vores kulturarv og vores fredede naturområder. Vi skal ikke forandre os for hovedstadens skyld.
I dag består boligmassen i Furesø af parcelhuse, etageboliger og række- og dobbelthuse. Langt størstedelen er ejerboliger, og lidt mere end hver fjerde bolig er almen. Disse to boligformer er ofte geografisk adskilt. Børnene går i forskellige fritidsordninger. Forældrene har uens tilknytning til arbejdsmarkedet. Den gennemsnitlige levealder varierer. Dét udfordrer sammenhængskraften.
Vores ønske for fremtiden er, at nybyggerier og udvikling af eksisterende boligområder balanceres. Det er vigtigt, at der i Furesø findes boliger til lærere, pædagoger, hjemmehjælpere, til ældre uden fast ejendom. Derfor holder vi fast i, at hver fjerde bolig skal være almen i tæt balance med andre boligformer.
Et aktuelt eksempel er Ny Vestergårdsvej, hvor der udvikles i en allerede bebygget byzone. Her planlægges der alment visiterede ældreboliger, hvor prisen kan holdes nede, som supplement til de private ældreboliger (’boliger for livet’) samt et friplejehjem. Det giver god mening at Furesø udvikler sig i højden – ikke i bredden. Ikke ud over eksisterende grønne områder.
Det giver god mening at fremme integrationen gennem en afbalanceret boligpolitik.
God byudviklingen styrker sammenhængskraften på tværs.
At København vokser, er en forudsætning.
At byudvikling i Furesø skal foregå på Furesøs præmisser, er vores holdning.
