18. september inviterer Konservative og Socialdemokraterne i Furesø medborgerne til film & debat. Emnet er fremtidens ældrepleje i Furesø, og filmen er Hjem Kære Hjem. Billetten er er gratis.
Hjem Kære Hjem giver et ømt men kritisk blik ind i hverdagen for en sosu-assistent i Sønderjylland. Den kunne ligeså godt have foregået i Furesø. Vi følger ny-ansatte Sofie, hendes møder med de syge og gamle og deres familier og filmen viser, hvordan disse møder påvirker Sofie.
Filmen bevægede det danske anmelderkorps, da den udkom i juni. Og den vandt en 3. plads i Panorama-sektionen på Berlinalen.
Program:
19.00: Velkomst v/ borgmester Ole Bondo Christensen ( A ) og viceborgmester Lars Carstensen ( C )
19.10: Oplæg, spørgsmål fra salen og debat
20.00: Filmen starter
22.00: Filmen slutter og mulighed for uformel eftersnak med politikerne.
Bestil billetter til Hjem Kære Hjem til 18.september kl. 19 på grafen-bio.dk. Eller få billetten i skranken hos Grafen, som ligger i Kulturhuset i Farum. Billetten er gratis.

