At være barn kræver mod. Vuggestue, børnehave, skole, fritidshjem, fritidsinteresser – hverdagen som barn er fyldt med skift, nye arenaer og situationer, hvor man skal finde fodfæste på ny. Det kræver nysgerrighed og vilje, og det har børn heldigvis masser af. Men de har også brug for, at vi voksne ser, at deres mod ikke er uudtømmeligt.
Hvert barn har forskellige behov. Nogle børn har brug for mere struktur, ro og støtte for at kunne udvikle sig. I skolen udleverer vi it-rygsække til børn med ordblindhed, hvorfor ikke filterbriller eller ørepropper til børn, der bliver overvældet af sanseindtryk og derfor har svært ved at holde fokus? Jo tidligere vi tager børns sensitivitet alvorligt, desto bedre kan vi forebygge egentlig mistrivsel senere i livet.
Vi glemmer ofte, at når lærerne har frikvarter i frokoststuen, fortsætter børnene med at stå på tæer. Frikvartererne er ikke en reel pause for alle børn. Mange bruger frikvarteret på at navigere i komplekse sociale relationer, hvor de hele tiden skal aflæse signaler, finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, og håndtere tvivl og usikkerhed. Når skoledagen kræver så meget energi, sker det, at barnet er fuldstændig tømt, når det kommer hjem. Det ser forældrene, men ikke altid de voksne i skolen. Og derfor bliver de udfordringer, barnet kæmper med, nogle gange overset. Vi skal skabe rammer i hverdagen med mulighed for reelle pauser, så alle børn får kræfter til både at lære, trives og have et liv uden for skolen.
Selvfølgelig er al læring ikke sjov. Noget kræver øvelse, gentagelse og ihærdighed. Men det er børn faktisk verdensmestre i. Ellers ville de aldrig lære at gå, tale eller cykle. De falder, slår sig, rejser sig igen og prøver på ny. Spørgsmålet er, hvordan vi kan blive bedre til at få den naturlige nysgerrighed og ihærdighed, børn allerede besidder, til at blomstre i skolen? Det vil vi gerne finde flere svar på via dialog og erfaringsudveksling med lærere, pædagoger, specialpædagoger og ikke mindst forældrene. Hvordan kan skoledagen gøres sjov, varieret og tilpasset den enkelte, så børnene får energi og plads til at udfolde deres naturlige nysgerrighed og ihærdighed.
Hvis vores børn ikke kun skal lære for livet, men også leve, mens de lærer, skal vi turde gentænke hverdagen. For børn er modige hver dag – nu er det vores tur til at være det.
